FAGLIGE RETTIGHEDER

Danmark har to folkelige traditioner der er enestående i EU-sammenhæng. Den ene er vores folkeoplysning, den anden vores foreningsliv. Tilsammen udgør de to traditioner basis for et tredie særtræk, nemlig den stærke organisering af arbejdsmarkedet, som igen har skabt grundlaget for det danske overenskomstsystem og lønarbejdernes faglige rettigheder. Denne danske model, der har fungeret i ca 100 år, hører til de livsområder der trues for alvor af EU. I de senere år har EU presset på for at ensrette medlemslandenes arbejdsmarkeder på en måde der undergraver forhandlingsretten og de faglige rettigheder.

EU, Norge og arbejdsmarkedet
Indlæg til Trondheim-konference januar 2004 Læs mere

Bombe under overenskomster
Der er meget der tyder på, at det hører med til EU's overordnede mål at svække de danske velfærdsordninger og uskadeliggøre dansk fagbevægelse Læs mere

Nye EU-angreb på vore overenskomster
Konflikten mellem EU og dansk fagbevægelse har ulmet i årevis Læs mere

Spørgsmål og debat om udstationeringsdirektivet
Læs mere

Hvordan opfyldes EUs direktiver?
I Danmark reguleres arbejdsmarkedet i hovedsagen ved kollektive aftaler eller overenskomster. I EU sker det ved lovgivning. I disse år sættes det danske aftalesystem - og dermed de traditionlle kollektive rettigheder - under et stadig voksende pres. Presset viser sig blandt andet når EUs direktiver skal opfyldes (implementeres) i dansk ret. Kan det ske ved aftale? Eller kræves der lovgivning? I november 1999 blev problemet uhyggeligt aktuelt, idet EU-Kommissionen har indledt traktatbrudssag mod Danmark, fordi EUs direktiv om arbejdstiden ikke er implemteret ved lov, men (kun) ved kollektive overenskomster. Læs mere